onsdag den 5. december 2007

Skitser

Jeg har oprettet denne nye blog, for at holde sniksnak og byggeriet hver for sig.


Jeg håber at der i den kommende tid vil komme en del indlæg på denne blog, da der gerne skulle komme gang i byggeriet.


Vi har allieret os med Brørup Bolig Byg en meget flink mand ved navn Carsten Hollænder, der tegner, regner og rådgiver i forhold til byggeri. Han har på nuværende tidspunkt allerede lavet en skitse af vores ønskede byggeri.


Skitserne skal ændres en smule, men det er små detaljer. Alt i alt får vi et hus, som vi ønsker os det - helt almindeligt; ikke noget smart, moderne eller frækt. Bare et helt ordinært hus. Det er det vi tror på holder længst i forhold til salgspris og leveglæde.



Her ses grundplan med de eksisterende bygninger (dvs, garage, værksted, entré, badeværelse og køkken) og det nye. Der kommer til at udgøre


2 sammenhængende stuer og et kontor (Skillevæggen mellem de bagerste rum fjernes).


Den ene stue fungerer som "udestue" og bliver lidt større end vist her.



Her ses skitsen over 1. sal.
Der bliver 1 børneværelse i hver gavl (vi bliver jo snart 4 :D), 1 forældresoveværelse over udestuen, 1 badeværelse med toilet, håndvask og brus og 1 stor fællesareal til vores "internetcafé", hvor lektielæsning, internetsurfing o.lign. vil finde sted.
Trappen bliver med 1 stor "nedgangshul" (jeg ved ikke hvad det hedder...) med kig ned/op formentligt med et veluxvindue i taget over således kigget fra stuen og op bliver fuldendt af indfaldet af dagslys. Kanten rundt ved trappehullet bliver lavet i hærdet glas og rustfrit stål.
Som I nok kan se er der ikke indlagt overraskelser eller særligt interessante, svære løsninger. Men vi tror vi får et hus, der er rart at bo i og meget anvendeligt i hverdagen. Vi tror også på at denne løsning er mere langtidsholdbar, da den aldrig bliver umoderne. Vi har også tænkt tanken at et hypersmart hus ikke passer til beliggenheden. Men det kan der jo være mange meninger om...
Vi har allerede et par små ændringer til skitsen, som vi melder tilbage til tegneren (nok på søndag/mandag) er der nogen, der har kommentarer hører vi dem meget gerne, da det bliver svært at lave ændringer senere.
Ih, vi glæder os til at komme igang.
Følg med her på siden!!!!




Ingen kommentarer: