mandag den 27. oktober 2008

Sidste fase indledes

Vi er nu så langt at jeg netop i dag har været nede på min arbejdsplads (Vejen Trælasthandel/ e-trælasten.dk) og købe maling.

Brian fortalte mig nemlig i går at næste skridt mod indflytning i stueetagen afhænger af hvor hurtigt jeg kan blive færdig med at male. Maleriet er den eneste entreprise i byggeriet, jeg har påtaget mig - udover indretning og indkøb af nye lamper, møbler o.lign. :P

Når jeg har malet (Læs: 2Xgrunder + 2Xmaling) bliver der sat loft op, lavet det sidste el, fuget vinduer indvendigt og som det absolut allersidste lagt gulv (vil dælme ikke risikere at der sker noget med vores fine trægulv). Gardiner, tror jeg må vente til 1. salen også er færdig, så vi kan lave (/købe) det af 1 gang.

ja...altså...1. salen er jo ikke helt så tæt på at være færdig som stueetagen er, men det er også helt i tråd med vores plan. 1. salen bliver klar i løbet af foråret.

Men nu er grunder og maling indkøbt til 160m2 væg og så er det bare om at komme i gang.
Hvis de par timer (Kamilles formiddagslur) jeg har til den slags om dagen ikke slår til, må jeg trække på de mennesker, der har sagt at de gerne vil hjælpe. Så må vi jo se om de lige pludselig skal alt muligt andet ;)

onsdag den 17. september 2008

opdatering

Nu ligner vores byggeri næsten et færdigt hus :)
Beklager den laaaaaaange ventetid på nye billeder, men her er de...

Her bliver taget lagt - rundt om de fine velux'er Karmen er netop blevet muret i og skal bare lige tørre inden de kan vandskures.
De fine sålbænke er nu lavet og vi mangler blot at fuge vinduer og døre, så er huset helt lukket.
I denne uge bliver gulvet flydespartlet, så det er HELT lige og klar til vores lækre trægulv


Tidsplanen holder ind til videre. Nu er meget op til Brian og så kan det godt være det kommer til at knibe. Han har jo også et job at passe.


Men er det ikke lækkert?

onsdag den 25. juni 2008

Fase 3

Her bliver der støbt gulv. Det er dog kun første lag af 2, da øverste lag skal være så glat som en babynumse så der kan ligges trægulv ovenpå.
Allerede efter 2 dages murerarbejde ser huset således ud... ikke så ringe endda :)

søndag den 15. juni 2008

2. fase

1. fase var nedbrydning og udgravning
2. fase er støbning af sokkel, isolering af gulv, gulvvarme og støbning af gulv
3. fase er opmuring af vægge


Vi er nu i gang med 2. fase



I morgen (mandag den 16. juni) kommer VVS'eren og lægger gulvvarme og elektrikeren kommer og fører de kabler der skal føres i gulvhøjde.

Tirsdag kommer mureren igen og støber gulv. Det tager muligvis et par dage, da det skal laves i 2 lag. Øverste lag skal nemlig være lige så glat som en babynumse, da der skal trægulv ovenpå.

Alt afhængigt af vejret begynder mureren fredag eller mandag på fase 3 - opmuringen.
Desuden meldte mureren lige i dag (ja, i dag søndag, var han lige forbi og ordne et par småting - han tager det ikke så tungt at det er søndag) at han har fået en ny opgave, der skal påbegyndes sidst i august. Så til den tid er han færdig her - juhu!!! Dvs. vi står med et lukket hus midt i august og her kan Brian og tømrerne begynde at gøre det indvendige færdigt. Så det ser ud til at vi kan flytte ind i stueetagen tidligere end jeg havde gjort mig forhåbning om :D

mandag den 2. juni 2008

Byggeriet er nu i gang

I dag kom mureren, som aftalt og vi er nu for alvor i gang med byggeriet.
her kommer en lille billedserie, der illustrerer den sidste tids aktivitet.

Der blev brugt mange underlige ting til at isolere det gamle loft med; dyner, aflagte vinterjakker og aviser... Her har drengene fundet en gammel avis fra 1973, der bliver nøje gennemlæst for gode tilbud.En velfortjent "ølpause" til mændene - Mathias nyder selskabet!
Herunder ses Mathias i gang med det hårde nedbrydningsarbejde. Cyklen er læsset og klar til at køre sten væk, men først når han er færdig med at rykke søm ud af de gamle spær :)

Den sidste rest af det gamle stuehus er nu væk! Brian knoklede som en okse for at fjerne murbrokker, men da det endelig lysnede og lakkede mod enden, dukkede noget gammel sokkel op, som var meget genstridigt. Men heldigvis lykkedes det at fjerne det. Brian knoklede igen denne weekend for at grave 60 cm under færdigt gulv. Han bandede noget, da han ikke har det rette materiel til den slags arbejde. Så det var noget besværligt at få gjort godt nok. Og han var faktisk heller ikke helt klar til mureren her til morgen. Så mureren måtte komme tilbage ved middagstid, hvor Brian endelig havde fået fat i svigerfars vogn, der skulle køre alt det overskydende jord væk. Resten af dagen, blev der kørt sand til i stride strømme og vores grund er nu fyldt op med byggematerialer.
Herunder ses resultatet af 1. dag. Sandet er stampet op og i morgen sættes, der snore op. Betonbilen er bestilt til onsdag :)

onsdag den 21. maj 2008

Tidsplan

I går afholdte vi 1. byggemøde.
Herunder ses vores foreløbige tidsplan...



søndag den 18. maj 2008

Opstartsmøde

I morgen eftermiddag mødes vi derhjemme med alle håndværkere.

Vi kalder det et opstartsmøde, hvor vi skal fastlægge tidsplanen. Det er lidt lettere at de alle er der og kan blive enige om, hvor længe de skal bruge til de forskellige faser i byggeriet.

Tidsplanen, bliver nyttig for os, så vi kan holde dem op på at de faktisk skulle være i gang med "det" eller "det" og holde snor i at byggeriet skrider frem, som planlagt.

Det bliver lidt spændende :)

torsdag den 15. maj 2008

Genopbygning

Nu er nedrivningen af huset godt i gang, som også kan ses af tidligere indlæg.

Genopbygningen starter, efter planen, i starten af juni og der er planlagt rejsegilde til omkring uge 27.... (lige op ad min termin - sidst i uge 28).

tirsdag den 6. maj 2008

Nedrivningen er i gang

Nu er der vist ingen vej tilbage....

mandag den 28. april 2008

Budgettet er godkendt

Vi har været i banken og fået godkendt byggebudget og fået lov at låne de penge vi gerne ville.

Brian er desværre blevet lidt handicappet efter en fodbolduheld, så nedbrydningen står lidt stille, men vi er i gang og det går kun en vej nu!!!

onsdag den 23. april 2008

Nedbrydning

Vi er nu flyttet ind i den "nye" del af vores hus og er ved at pille det gamle fra hinanden :)

Så lidt sker der da!

Køkkenet er nu kombineret køkken, spisestue, tv-stue og legeværelse.
Entréen udgør også soveværelse.

Vi har faktisk snakket om at lukke af ind til det gamle, rive det ned og bare bo som vi gør nu og så bruge pengene fra byggelånet til at holde en fest og tage på ferie - for vi har strengt taget ikke brug for mere plads ;)

Narhj...

I morgen tager vi i banken og skulle gerne præsentere budget og færdiggøre aftalen omkring byggelånet.

Mht. budget har vi været optimistiske og håbet på at vi kunne bygge det for 1,1 mio. Men det sniger sig alligevel op på de 1,3 mio, som vi har bedt om at låne. Så måske vi skal låne 1,4 mio, så vi har lidt råderum...?

Inden længe kommer der billeder af nedrivningen, så følg med!

lørdag den 5. april 2008

Byggetilladelse

Det er faktisk 1 uge siden at vi fik vores byggetilladelse :) har bare glemt at fortælle det...

Men ja, den kom sidste lørdag og nu samler vi de sidste priser ind og bakser med hvilken murer vi skal vælge. Der er en prisforskel på 70.000,-, men også ca. 3-4 ugers forskel på hvornår de kan gå i gang. Det er jo ikke uvæsentlige forskelle og vi kigger nærmere på deres tilbud for at kunne vælge rigtigt.

Vi regner dog med at gå i gang med nedrivningen om 2-3 uger! Og håber at flytte tilbage inden 1. søndag i advent 2008.

søndag den 23. marts 2008

Fremskridt

Umiddelbart virker det ikke som fremskridt, når man roder og roder. Men vi har altså benyttet påsken til at rydde den del af huset, der skal rives ned. Vi har sorteret, smidt væk og pakket ned i et væk. Og er nu nået så langt at vi kun venter på at flytte møbler ud, som vi lader stå indtil selve dagen oprinder, hvor vi skal rive ned. Men lige nu er stue, kontor og soveværelse ret tomme - ingenting på væggene og alt overflødigt er pakket ned.

Byggetilladelsen må være på trapperne, så vi regner med at det er inden for få uger at vi skal rive ned :D

Vi har ikke helt budgettet på plads endnu, men tilbud fra de forskellige håndværkere burde også snart ligge i postkassen.

snart snart :)

mandag den 4. februar 2008

Spændende valg

Vi grubler i disse dage...
...over hvilket gulv, hvilke skabe, hvilken trappe, hvilke vinduer, hvilke gardiner vi skal vælge osv i et væk.

Men det er jo spændende valg og det er den sjove del af byggeriet (lige bortset fra rejsegilde og indflytning). Hvis vi så bare havde tid til at foretage de valg, så ville det nok være sjovere, men det skal nok ende med at vi når i mål :)

søndag den 27. januar 2008

Byggeansøgning - i dag!

I dag tøffer vores byggerådgiver (og helt) ned til teknisk forvirring og afleverer pænt en byggeansøgning.

Ja! Så nu er der ingen vej tilbage. Om 8 ugers tid skulle, der gerne ligge en byggetilladelse - så vi kan starte omkring 1. april.

I den nærmeste tid får vi tilbud hjem, ligger det endelige budget og tager lån hjem. Det er ved at være spændende - så spændende at vi i går (i det gode vejr) lige var nødt til ud og banke pæle i jorden, så vi kunne får en fornemmelse af det nye hus' dimensioner. NICE!!!

onsdag den 23. januar 2008

De helt færdige tegninger er kommet!

Ja, så skete det, vi har ventet på i spænding.

Vi har fået de tegninger, der skal afleveres som byggeansøgning.

Vi skal bruge de næste par uger til at hente priser hjem, så vi er sikre på at vi ikke søger tilladelse til et byggeri, vi ikke har råd til. Så galt skulle det ikke gå, men det er bedre at være sikker...

Tegningerne får I nok ikke så meget ud af, men jeg skal nok ligge dem ind i nærmeste fremtid alligevel.

Kort og godt så nærmer tiden sig for alvor, hvor der skal til at ske ting i den virkelige byggeverden.

Vi glæder os

mandag den 7. januar 2008

nye tegninger

Facader:Stueplan: 1. sal:

Så er de her langt om længe...
Reelt er det faktisk stadig skitser, da de endelige mål og detaljer ikke er med. Men det her er længe godt nok til at I kan se hvordan vores hus kommer til at se ud.

Jeg kunne skrive en uendelig lang smøre om huset og de forskellige rum. Men jeg vil spare jer :)
I stedet kan I jo spørge, hvis der er noget I vil vide.

I løbet af en uges tid, skulle tegningerne til byggeansøgningen gerne være på plads. Så bruger vi lige et par uger til at hente priser hjem (så vi er sikre på at vi har budget til det vi søger om) og herefter er det bare at vente på byggetilladelsen.