mandag den 28. april 2008

Budgettet er godkendt

Vi har været i banken og fået godkendt byggebudget og fået lov at låne de penge vi gerne ville.

Brian er desværre blevet lidt handicappet efter en fodbolduheld, så nedbrydningen står lidt stille, men vi er i gang og det går kun en vej nu!!!

onsdag den 23. april 2008

Nedbrydning

Vi er nu flyttet ind i den "nye" del af vores hus og er ved at pille det gamle fra hinanden :)

Så lidt sker der da!

Køkkenet er nu kombineret køkken, spisestue, tv-stue og legeværelse.
Entréen udgør også soveværelse.

Vi har faktisk snakket om at lukke af ind til det gamle, rive det ned og bare bo som vi gør nu og så bruge pengene fra byggelånet til at holde en fest og tage på ferie - for vi har strengt taget ikke brug for mere plads ;)

Narhj...

I morgen tager vi i banken og skulle gerne præsentere budget og færdiggøre aftalen omkring byggelånet.

Mht. budget har vi været optimistiske og håbet på at vi kunne bygge det for 1,1 mio. Men det sniger sig alligevel op på de 1,3 mio, som vi har bedt om at låne. Så måske vi skal låne 1,4 mio, så vi har lidt råderum...?

Inden længe kommer der billeder af nedrivningen, så følg med!

lørdag den 5. april 2008

Byggetilladelse

Det er faktisk 1 uge siden at vi fik vores byggetilladelse :) har bare glemt at fortælle det...

Men ja, den kom sidste lørdag og nu samler vi de sidste priser ind og bakser med hvilken murer vi skal vælge. Der er en prisforskel på 70.000,-, men også ca. 3-4 ugers forskel på hvornår de kan gå i gang. Det er jo ikke uvæsentlige forskelle og vi kigger nærmere på deres tilbud for at kunne vælge rigtigt.

Vi regner dog med at gå i gang med nedrivningen om 2-3 uger! Og håber at flytte tilbage inden 1. søndag i advent 2008.